Trafikken i Tune

Brev sendt til politikerne i Greve byråd

Tune den 26. februar 2018

Trafik i Tune Landsby.

Tune Lokalråd har taget dialogen op med Greve Kommunes forvaltning,

Tune Lokalråd og Teknik og Miljø har en god dialog, som sikkert fører frem til en indstilling omkring vedligeholdelse af grønne områder og veje.

Men det helt væsentlige lige nu er den trafik, der er igennem Tunes smalle Landsbygader, specielt Vestergade er det store problem hvor al trafik til oplandet skal igennem morgen og aften.

Over 3000 personbiler og over 300 lastbiler er en hel umulig situation, som der mange gange er gjort opmærksom på, uden at Greve byråd har taget tiltag til at løse det stadig større problem.

Tunes Landsbygader er blevet til en afkørsel fra motorvejen, og øvelsesplads for lastbiler.

Vi er nu nået det punkt hvor det ikke bare er trafik, men også støj og luft- forurening.

Vi kan kun se at Dem der har ansvaret ikke har haft rettidig omhu. .

Tune Lokalråd og Greve Kommunes Teknik og Miljø arbejder nu med 2 mulige forslag, en kortsigtet løsning der får trafikken til at vælge andre veje, og en langsigtet løsning der leder trafikken uden om Tune.

Vi forventer, at vores fælles forslag bliver bakket op af alle Byrådsmedlemmer.

Se ny videofilm om trafikken i Tune: HER

Optælling af trafik Greve Kommune: HER

Eventuelle ændringer af skiltning og vejbump: SE HER