Besøg Eskadrille 722

Lufthavnsbesøget hos Eskadrille 722 lørdag. d. 2-11 kl. 10, samt d. 9-11 kl. 13. (Lidt billeder fra besøget kan ses: HER)

Lokalrådet har arrangeret 2 besøg med deltagelse af ca. 30 personer hver af de 2 lørdag – varighed ca. 2½ time.

Redningshelikopteren benævnes SAR hvilket står for Search and Rescue og er en enhed under forsvaret, som varetager disse opgaver.

• Forsvaret råder over 14 sådanne helikoptere, hvoraf 3 er afsat til Search and Rescue operationer-
• Helikopteren kan også med få ombygninger indsættes i forbindelse med taktiske troppetransporter.
• Taktisk troppetransport (benævnt TTT) er opgaver, der løses under internationale missioner.
• I slutningen af december vil 2-3 helikoptere blive indsat i Mali og samarbejde med franske tropper hvor forsvaret skal assistere de franske troppers operationer dernede. SAR eskadrillens formål har siden 1956 haft følgende opgaver bla.:
• Eftersøgning- og Redning
• Patienttransport til og mellem danske sygehuse
• Assistance til skibe i nød (f.eks. pumpeassistance) samt syge og tilskadekomne
• Havmiljøovervågning, inklusiv optagelse af vandprøver til havs
• VIP-transporter for regering og kongehus

Eskadrille 722 har konstant tre SAR-vagter klar på henholdsvis Flyvestation Aalborg, Flyvestation Skrydstrup og i Roskilde Lufthavn. Her er de klar til at gå i luften på under 15 minutter om dagen og 30 minutter om natten. I Roskilde er de faktisk i luften på 8-9 minutter om dagen – ganske kvikt.  

Hver vagt består af en 5-mands besætning fra Eskadrille 722 samt en læge. Besætningen består af en fartøjschef, en 2. pilot, en flymaskinist der også fungerer som hoistoperatør (som bl.a. styrer udstyr, som er i stand til at løfte og sænke personer, materiale og øvrigt udstyr), en redder der også fungerer som tekniker samt en systemoperatør, som også er reserveredder.  En vagt varer 72 timer, med rullende udskiftning hver 3. dag. Eskadrille 722/Redningshelikopteren har døgnet rundt og 24/7 mandskab og læge på vagt alle de tre steder i Danmark - Flyvestation Skrydstrup, Flyvestation Aalborg og i Roskilde Lufthavn. Helikopteren kan ombygges til troppetransporthelikopter og indrettes med flere end 24 siddepladser, og en avanceret selvbeskyttelsespakke. Skiftet fra redningshelikopter til transporthelikopter tager minimal tid.

Redninger med helikopter startede mange år tilbage. Den første søredning med helikopter og hoist (et militært udtryk for forskelligt udstyr, som er i stand ti at løfte og sænke udstyr) skete i USA tilbage i 1945. Helikopteren gav – især i forhold til søredning – den fordel at den var væsentligt hurtigere og kunne "skyde genvej" over land. Med tiden er også redningsopgaver over land kommet til i redningshelikopternes portefølje.

I Danmark blev redningshelikoptere introduceret i 1955 med indkøb af 7 helikoptere til Flyvevåbnet bl.a. for at minimere det relativt store antal dødsfald, som følge af de mange havarier med datidens jagerfly. I 1956 blev Eskadrille 722 konverteret til en egentlig redningseskadrille. I 1962 modtog søværnet 8 Alouette helikoptere til brug på inspektionsskibene i Nordatlanten, som også var en flight i Flyvevåbnets eskadrille 722.

De tidlige helikopteres begrænsede aktionsradius gjorde, at man i denne periode ikke kom uden om amfibiefly af typen Catalina som en vigtig arbejdshest, når der skulle foretages langvarige eftersøgninger. Først med tilgangen af Sikorsky i 1965 fik eskadrillen den udholdende helikoptertype, man forbinder eskadrillen med i dag.

Var der til at begynde med tvivl om værdien af at anskaffe disse store helikoptere, blev den gjort til skamme, da fem af de otte indkøbte Sikorsky helikoptere og Redningseskadrille 722 i 1966 høstede verdensberømmelse for redningsindsatsen i forbindelse med den norske færge Skageraks forlis.

I 1981 blev der indkøbt 8 Westland-Lynx helikoptere til afløsning for eksisterende helikoptertyper.

I 2006 blev levering af 8 de nye Augusta Westland helikoptere påbegyndt til afløsning af de helikoptere, der ikke længere var tidssvarende.

Eskadrillen modtog i 2009 seks nye helikoptere fra fabrikken, som erstatning for de seks, der tidligere var overdraget til RAF i forbindelse med aktiviteterne i Afghanistan.

En drøm for en pilot at flyve, sådan lyder det fra Eskadrille 722, når de bliver spurgt om, hvordan de nyeste helikoptere Augusta Westland er at flyve. Eskadrille 722 har siden 2010 fløjet den store helikopter, efter at den overtog rollen fra Sikorsky, som med de 45 års aktiv var utrolig pålidelig i tjenesten.

SAR helikopteren har 3 motorer med hver 2.400 HK og er i stand til med fuld tank at holde sig i luften i ca. 6 timer med en flyvehastighed på ca. 300 km/t. Den kan således, uanset hvor den kommer fra i Danmark, klare al redning overalt i landet og vores farvande.

Det danske søredningsberedskab består af:

Søværnets skibe

Marinehjemmeværnets fartøjer

Flyvevåbnets redningshelikoptere

Redningsstationerne

Søredningen suppleres af bl.a. Falck, handelsskibe, færger samt Søværnets helikoptere.

 

I Grønland og Færøerne forestås søredningen af:

Søværnets inspektionsskibe

Søværnets helikoptere.

Det færøske hjemmestyres inspektionsskibe

De typiske opgaver - personsøgning til havs og lands, patienttransport og lægeassistance til udkantsområder.

 

De fleste lande med uvejsomt terræn (f.eks. bjergområder og store ørkener) eller havområder råder over redningshelikoptere.

 

Redningsmissioner i Danmark koordineres fra JRCC Danmark (Joint Rescue Coordination Centre, Danmark- tidligere Lyngby Radio men nu samlet i en enhed) i Århus, som drives i et samarbejde mellem flyvevåbnet og søværnet. Der er normalt tre redningshelikoptere på vagt i Danmark men ved lave havtemperatur og høje vindhastigheder, også en enhed i Rønne på Bornholm

 

Ved opgaver i Nordatlanten Grønland og Færøerne supplerer de danske inspektionsskibes helikoptere de stedlige redningsberedskaber. I Grønland varetages det af flyselskabet Air Greenlands Sikorsky helikoptere. De fleste af disse er normalt indrettet til passagertransport, men kan på kort tid omrigges til redningshelikoptere. På Færøerne anvendes to helikoptere udelukkende til redningsopgaver. Disse er drevet af det landsstyrede flyselskab Atlantic Airways.

 

SAR helikopteren er i stand til med sit redningsudstyr at sikre:

• Nedhejsning af redningssvømmer til skibbruden.
• Med en hoist kan redningshelikopteren tage tilskadekomne ombord fra synkende/brændende skibe, havet, bjergslugter, højhuse, minefelter mm. Hoisten kan også nedsænke en redder og en læge med medicinsk udstyr og båre til at behandle og optage tilskadekomne. De danske redningshelikoptere har altid både redder og læge om bord.
• Grundet helikopternes højdebegrænsninger, kan lavineofre kun hjælpes i op til 5 km højde. Pumper og andet nødudstyr kan ligeledes nedsænkes til de nødstedte.
• Da levende mennesker er varmere end det omgivende havvand kan en FLIR (termokamera) lokalisere mennesker (samt ligene af nyligt druknede personer) i vandet, hvilket, specielt om natten, er en næsten umulig opgave at se med det blotte øje eller kikkert.
• Mange redningsflåder og nogle redningsveste har nødsendere som redningshelikopterne kan pejle sig frem til.

 

Hvert år håndteres i gennemsnit cirka 2500 anmeldelser, hvoraf cirka 1000 fører til en aktion. Af disse er cirka 350 søredningsoperationer.

En stor opgave for Flyvevåbnets SAR-mandskab løser transporter til, fra og mellem de danske sygehuse. Herunder akutte patienter fra de mindre øer uden hospital, som skal flyttes til fastlandet med alt fra hjemmefødsler, hjerteanfald, blodpropper og voldsomme forbrændinger til mindre benbrud og fødsler

Patientoverførsler er typisk fra sygehusene på Bornholm og Samsø til de større hospitalscentre på Rigshospitalet og Skejby Sygehus

Helikopterlandingspladsen på taget af Rigshospitalet blev indviet den 2. november 2007.

Landingspladsen er placeret på centralkomplekset, på hvad der svarer til 20. etage, hvorfra der via elevatorer er let adgang til de mest akutte modtageafdelinger. Helikopterplatformen har status af lufthavn, og kun folk med særlig tilladelse må komme op på platformen.

Fra helikopteren lander, til patienten når den aftalte destination på Rigshospitalet, går der 5 minutter. Der er tale om en stor tidsmæssig gevinst, som har stor betydning for mange af de patienter, der modtages på Rigshospitalets helikopterlandingsplads.

Indtil 2007 landede helikopteren i Fælledparken, hvorfra det kunne tage op til 45 minutter at få transporteret patienten til Traume Centret.

Det kan ske, at et skib er sprunget læk og har behov for lænsepumper, for at kunne forblive flydende. I den situation kan redningshelikopteren medbringe et komplet pumpesæt.

I tilfælde af sygdom eller uheld på skibe assisterer redningshelikopteren naturligvis også såfremt der er et behov, eksempelvis hvis en fisker kommer alvorligt til skade, eller en passager på en luksusliner kommer til skade, og lægen på skibet har behov for assistancen, rykker SAR helikopteren ud, og bringer den tilskadekomne på hospitalet. Flyvevåbnets afvisningsberedskab kan også hjælpe fly i nød. Dette foregår ved at inspicere flyet visuelt, for eksempel hvis en pilot er i tvivl om, hvorvidt flyets landingsstel er kommet ordentligt ned, eller om flyet har punkteret et dæk.

Forsvaret har ansvaret for overvågning og bekæmpelse af olieforurening på havet. Her er de udstyret med en speciel radar, der kan opdage olie på havoverfladen. Radaren fungerer både dag og nat, og i alt slags vejr. Derfor kan havmiljøovervågning gennemføres effektivt på alle tidspunkter af døgnet. Der flyves ikke efter et fastlagt mønster, på den måde forsøger Flyvevåbnet at besværliggøre eventuelle miljøsynderes mulighed for at finde tidspunkter eller steder, hvor de kan gennemføre ulovlig udledning af kemikalier. Alle Flyvevåbnets flytyper medvirker i den samlede havmiljøovervågning og kan dokumentere miljøsyndere i form af billeder, og alle Flyvevåbnets fly udfører under alle flyvninger visuel havmiljøovervågning som en sekundær opgave. Forsvaret har ansvaret for forureningsbekæmpelse til søs. Søværnet råder over skibe og materiel til oliebekæmpelse. Søværnets miljøskibe kan blandt andet lægge flydespærringer ud og samle olie op fra vandet. Alle skibe fra Søværnet og andre myndigheder er altid på vagt overfor olieforurening. Mange danske lystsejlere har tilmeldt sig kampagnen "Stop Olien", og er dermed blevet havmiljøvogtere, der ligeledes holder øje med forurening og melder ind, hvis de opdager noget. 

Endelig sørger Forsvaret også for at støtte Kongehuset, med blandt andet bevogtning af de kongelige slotte og palæer, samt eskorte i forbindelse med særlige arrangementer, transport med fly og helikoptere og Kongeskibet Dannebrog, og endelig til transport af de kongeligr ved specielle lejligheder.

Bernt Freiberg